Økonomi, krigssprog og værnepligt fylder i den seneste samling læserbreve til Berlingske.
I et af brevene retter privatøkonomisk ekspert i Nordea Betina Grimstrup blikket mod de mange unge, der snart begynder på en videregående uddannelse. Hun peger på, at overgangen fra sabbatår med større råderum til en hverdag på SU kan blive mærkbar, hvis økonomien ikke er tænkt igennem fra start.
Hendes hovedpointe er, at et budget ikke behøver at stå i vejen for studielivet, men tværtimod kan give overblik og ro. Hun anbefaler blandt andet, at nye studerende laver et realistisk budget med faste udgifter først, sætter penge af til sociale aktiviteter, holder øje med små daglige køb og opbygger en mindre buffer til uforudsete udgifter.
Hun skriver blandt andet: “SUen behøver ikke at være en festdræber”.
Et andet læserbrev tager fat på debatten om sloganet “Death to the IDF” i universitetsmiljøet. Ella Jakobsen Chievitz, der er bestyrelsesmedlem i Fælleskomiteen for Israel og Dansk-Israelsk Forening – Århus, kritiserer, at sloganet forsvares som institutionskritik frem for et udsagn rettet mod mennesker.
Hun henviser til, at ekstern lektor på jurastudiet ved Københavns Universitet Lino Vogt i et skriftligt svar til Berlingske fastholdt, at han kan ønske bestemte israelske soldater ondt. Chievitz afviser den skelnen og argumenterer for, at ordvalget har en konkret betydning, fordi IDF består af mennesker og ikke blot en abstrakt institution.
Hun rejser samtidig spørgsmålet om konsekvens i universiteternes forståelse af ytringsfrihed. Hvis slagord mod IDF skal kunne rummes, bør det efter hendes opfattelse også gælde budskaber, der udtrykker støtte til de israelske soldater.
“Ord betyder noget. “Death” betyder “death”.” skriver hun.
I et tredje læserbrev kritiserer Bent Røigaard-Petersen fra Frederiksberg formuleringerne i en Berlingske-artikel fra 4. august om kvindelige værnepligtige. Han kalder det misvisende at skrive, at andelen af frivillige kvindelige værnepligtige har været stigende siden 2011.
Hans pointe er, at der ikke fandtes kvindelig værnepligt i 2011, men at kvinder dengang kunne melde sig frivilligt til militærtjeneste. Ifølge ham blev værnepligt for mænd indført med Grundloven i 1849, mens værnepligt for kvinder først er kommet til for få år siden. Han understreger samtidig forskellen mellem frivillig militærtjeneste og egentlig indkaldelse under værnepligten.
Læserbreve kan sendes til [email protected].
