Kunstinteresserede og andre nysgerrige gæster er velkomne til at kigge forbi og få indblik i fællesskabet bag Kunstværket. Under besøget kan man se den aktuelle udstilling, som er placeret i trappeopgangen.
Kunstværket er et kunstnerfællesskab med 43 kunstnere, der arbejder inden for flere udtryksformer, blandt andet maleri, tegning, grafik, keramik, skulptur, tekstil, akvarel og foto. Foreningen omkring Kunstværket spiller en aktiv rolle i det lokale kunst- og kulturliv og tiltrækker samtidig besøgende fra hele landet. Fri entré.















