Tag med til en rejse tilbage til stenalderen, hvor flintesmeden Harm sammen med sin familie og venner viser, hvordan redskaber blev formet og anvendt i oldtiden. Hos Jørgen Riecks Arkæologiske Samling kan du opleve håndværket tæt på og se, hvordan flint bliver slået og gjort klar til brug.
Der arbejdes også med ler og brændenældefibre, og her får både du og familien mulighed for selv at prøve kræfter med materialerne. Samtidig er der adgang til en af Danmarks største privatsamlinger, og under besøget kan der købes kaffe, te, juice og kage samt brevkort med stenaldermotiver. Harm Paulsen har tidligere været ansat på Museet på Gottorp Slot i Tyskland, og han er desuden et velkendt navn på Hjerl Hedes stenalderboplads, hvor han i mere end 40 år har medvirket i levendegørelsen.
Entréen er 40 kr, og ved spørgsmål kan der ringes på (+45) 40 98 92 89.



















