Tag med på en guidet travetur på cirka 3 km, hvor turen går gennem grønne områder i Sønderborg by og videre ud på havnen. Vi mødes på Rønhaveplads, 6400 Sønderborg, og herfra leder Sønderborg kommune v. Johanne Burgemann, sammen med Birgit Thingsgaard, os gennem en rute med nye beplantninger.
Ved Omsorgsbænken på Rønhaveplads begynder vi med en snak om kommunens arbejde med at bruge flere stauder og prydgræsser. Senere på havnen ser vi blandt andet nærmere på beplantningen omkring Multikulturhuset og den nye legeplads. Undervejs skal man være opmærksom på, at der er en relativt stejl trappe fra Havbogade.
Der er 2 timers parkering på Rønhaveplads, og på den modsatte side af krydset ved Reimarskolen på Kirkeallé er der fri parkering. Billet kan købes/bestilles, og prisen er 60 kr, mens medlem af haveselskabet betaler 30 kr.




















