I uge 42 bliver Universe forvandlet til et stemningsfuldt og lidt uhyggeligt univers, hvor mystiske skabninger og uventede indslag gemmer sig rundt omkring i parken. Halloween Week er skabt til hele familien og spænder fra de største chok til de mindste gys.
Gennem hele ugen skifter oplevelserne fra dag til dag med nye temaer og spændende aktiviteter, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse. I efterårsferien kan man opleve Universe fyldt med skeletter, edderkopper og spøgelser, og programmet lover en uge med overraskelser og uhygge for både børn og voksne. Entré: Fra 185 kr. Lokation: Universe Science Park.













