På denne sene eftermiddag er læsekredse inviteret til at gå på opdagelse i klassikerne og få nye vinkler på nogle af litteraturhistoriens største værker. Her giver Anders T. K. Ølholm sit bud på, hvordan klassisk litteratur kan læses i dag, og hvordan den kan blive en levende del af læsekredsens fælles samtale og læsning.
Anders T. K. Ølholm er bibliotekar og cand.mag. i litteraturhistorie. Han vil i sin introduktion til klassikerlæsning udfordre de vante forestillinger om, hvad klassisk litteratur er, og pege på nye måder at åbne teksterne på. Klassikere kan nemlig læses på mange måder, og spørgsmålet er både, hvad der gør dem til klassikere, og hvorfor de stadig er værd at vende tilbage til.
Arrangementet er tænkt som optakt til en række møder, som læsekredsene kan booke med Anders. Her kan han komme med anbefalinger til klassiske værker og foreslå læsning ud fra temaer som kærlighed, nordiske klassikere, gotiske fortællinger, korte klassikere eller oversete værker. Derfor henvender programmet sig både til læsekredse, der allerede arbejder med klassikere, og til dem, der gerne vil have ny inspiration til at komme i gang med den klassiske litteratur.
Inden arrangementet er der også mulighed for at gøre oplevelsen lidt sødere. Du kan forudbestille et stykke kage fra Café Kjukken, som kan tages med ind til arrangementet. Sammen med billetten til dette arrangement kan du købe et stykke kage og en kop valgfri kaffe til 70 kr. Anretningen afhentes i caféen før arrangementet, og det anbefales at komme i god tid for at undgå kø. Tilbuddet gælder kun, hvis du har en gyldig billet til dette arrangement, og det kan kun bruges tirsdag 1. september 2026 inden arrangementet. Bestilling skal ske senest 30. august 2026. Gratis billetter - 70 kr. Lokation: Biblioteket Sønderborg.




















