Efter ulveskud ophæver myndighederne begge reguleringszoner

Lars Christensen

Naturstyrelsen skød torsdag aften en ulv ved Nørre Nebel. Nu lukker myndighederne både zonen dér og den længerevarende reguleringszone ved Oksbøl.

Der er nu ingen aktive reguleringszoner i Danmark, hvor ulve kan skydes som led i myndighedernes regulering af en såkaldt problemulv.

Det sker, efter at Naturstyrelsen torsdag aften skød en ulv ved Houstrup nær Nørre Nebel. På den baggrund ophæver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd reguleringszonerne ved både Nørre Nebel og Oksbøl, fremgår det af en pressemeddelelse.

For at en ulv kan skydes som problemulv, skal der være oprettet en aktiv reguleringszone. Med ophævelsen bortfalder også de konkrete tilladelser, som var givet inden for de to områder.

“Med Naturstyrelsens nedlæggelse af ulven er formålet med oprettelsen af reguleringszonerne i områderne ved Oksbøl og Nørre Nebel opnået,” skriver ministeriet.

Reguleringszonen ved Oksbøl har været aktiv siden februar. Zonen ved Nørre Nebel blev oprettet 7. august, efter at en ulv få dage tidligere i tre tilfælde havde været tæt på mennesker og opsøgt private haver i området.

I begge zoner har privatpersoner kunnet søge om tilladelse til at skyde ulven. Torsdag oplyste Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at seks personer havde søgt om tilladelse i zonen ved Nørre Nebel. Tidligere, 31. juli, oplyste styrelsen til Ritzau, at 16 privatpersoner havde fået tilladelse i zonen ved Oksbøl.

Alle tilladelser er nu bortfaldet.

Ulven blev skudt kort før klokken 22 torsdag aften af en medarbejder fra Naturstyrelsen. Skuddet blev affyret med riffel på ti meters afstand i den nyoprettede reguleringszone ved Nørre Nebel.

“Derfor er myndighederne meget sikre på, at det er den ønskede ulv, der er blevet ramt.”

I Danmark bruger myndighederne betegnelsen problemulv om ulve, der udviser en uønsket og problematisk adfærd. Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som sammen med Naturstyrelsen vurderer, om en ulv skal betegnes sådan, og om det er nødvendigt at skyde den.

Se Sønderborgs begivenheder

PIL // Alsion
Musik & Liv
7.nov

PIL // Alsion

lørdag 7. nov.·20:00
Sønderborghus, Sønderborg
WeekendByens Havn
Kongens Fald - kend din klassiker
Kunst & Kultur
5.nov

Kongens Fald - kend din klassiker

torsdag 5. nov.·16:30
Biblioteket Sønderborg
Vester Sottrup
Irsk eftermiddag med Vise Versa
Musik & Liv
14.nov

Irsk eftermiddag med Vise Versa

lørdag 14. nov.·12:00
BHJ-salen
Vester Sottrup
Rigmor
Musik & Liv
6.nov

Rigmor

fredag 6. nov.·20:00
Mejeriet
WeekendByens Havn
Morgengry for børnehaver
Kunst & Kultur
9.nov

Morgengry for børnehaver

mandag 9. nov.·09:00
Biblioteket Sønderborg
Vester SottrupFamilie
Janz og Haydns Årstiderne
Musik & Liv
13.nov

Janz og Haydns Årstiderne

fredag 13. nov.·19:30
Sønderjyllands Symfoniorkester
Byens Havn
Fællessang - Jul
Musik & Liv
17.nov

Fællessang - Jul

tirsdag 17. nov.·10:00
FOF Sønderjylland
JulByens Havn
Hønes første æg (Vester Sottrup)
Underholdning
4.nov

Hønes første æg (Vester Sottrup)

onsdag 4. nov.·10:00
Biblioteket Vester Sottrup
I dagVester SottrupFamilie