Svin fylder meget i dansk landbrug. Der kan være op mod 12 millioner avlsgrise i landet på et givent tidspunkt, og svinesektoren står for en fjerdedel af Danmarks fødevareeksport. Det giver store mængder gylle. Ifølge Landbrug & Fødevarer producerer den danske svinesektor over 17 millioner tons gødning om året, og det meste er flydende gylle.
Nu bliver en del af den gylle til energi. Danmark har over en årrække udbygget små biogasanlæg til omkring 150 industrianlæg, og op mod 70 procent af det råmateriale, anlæggene behandler, kommer fra svine- og kvæggylle. Ca. 40 procent af gassen i det danske gasnet er i dag biogas, og det er den højeste andel i Europa.
ProjectZero og gassen i Sønderborg
I Sønderborg er biogas blevet en del af ProjectZero, et initiativ, der blev etableret i 2007. Målet er et CO2-neutralt energisystem i 2029. Indtil nu har kombinationen af vedvarende energi, industriel spildvarme og biogas skåret de energirelaterede CO2-udledninger med 79 procent.
Biogasanlæggene i Glansager og Kværs bruger tilsammen ca. 850.000 tons organisk materiale om året. Det er primært svine- og kvæggylle, suppleret med madaffald og afgrøderester. Sammen producerer de nok biogas til at dække hele Sønderborg-regionens årlige gasforbrug.
ProjectZero-direktør Allan Pilgaard-Jensen fortæller til Al Jazeera: „I en verden præget af geopolitisk usikkerhed er energi blevet en endnu mere kritisk infrastruktur.” Han mener, at lokale energiløsninger giver modstandskraft, og at de også giver energiuafhængighed.
Kritik fra NOAH
Ikke alle er lige begejstrede. En rapport fra NOAH Friends of the Earth Denmark og Foodrise mener, at afhængigheden af svine- og kvæggylle skaber en fabriksfarmfælde, der holder antallet af husdyr højt.
NOAH’s Jacob Sorensen mener, at Danmark må reducere antallet af svin for at tackle klimakrisen og beskytte folkesundheden og biodiversiteten. Han mener, at penge til biogas i stedet kunne gå til udledningsfri energi som vindmøller, solceller, geotermi og energibesparende teknologi.
Brancheorganisationer som Biogas Danmark modsiger kritikken. De mener, at biogas løser de nærliggende klima- og energiudfordringer og begrænser landbrugets uundgåelige udledninger, som snart bliver en økonomisk prioritet for landmændene.
Gråsten Landbrugsskole tester løsningen
Fra 2030 bliver Danmark det første land med CO2-afgift på landbruget. Landmændene skal betale ca. 16 euro for hvert ton CO2, de udleder. På Gråsten Landbrugsskole, tæt på Sønderborg, afprøves nye systemer i mindre skala, som kan reducere den økonomiske belastning.
På skolen producerer et biogasanlæg strøm til driften og varme til skolens bygninger. Gassen forbrændes i gasmotorer, og en lille fangstenhed, udskiller CO2 fra røggassen og leder det til en lagertank på stedet. CO2’en kan sælges til industrien, for eksempel til kulsyrling af drikkevarer, køling og fødevareproduktion.
Skolens rektor Bjarne Ebbesen siger: „For længe er landbruget blevet set som en del af problemet, og vi vil gerne ændre det, så landbruget bliver en del af løsningen.” Skolen har 200 køer og 400 søer, og gylle fra dem danner grundlaget for anlægget.
Kritikerne peger på, at gylle til brændstof ikke løser landbrugets bredere klimaaftryk. Men i Sønderborg er det tydeligt, at energiomstillingen ikke kun handler om vindmøller og solceller. Her går vejen mod nul-udledning også gennem gårdspladsen.








