Hjemmeplejen i Sønderborg oplever i øjeblikket en udvikling, som både ledere og forskere hæfter sig ved. Unge mænd i slutningen af teenageårene og begyndelsen af 20’erne søger i stigende grad mod arbejdet med ældre borgere – et område, der traditionelt har været stærkt kvindedomineret.
Distriktsleder Pernille Elneff fra hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune mærker interessen helt konkret. Alene i sidste uge modtog hun seks uopfordrede ansøgninger fra unge mænd, der gerne ville have et job i hjemmeplejen.
Udviklingen er ikke længere en tilfældighed, vurderer hun. Særligt det seneste år er hun blevet kontaktet af unge mænd i alderen 19 til 21 år, ofte gymnasieelever fra 2. eller 3. g, som aktivt søger ind i omsorgsarbejdet.
“Det er typisk unge, der går i 2. eller 3. g. Det er som om, det er blevet cool at være noget for andre,” siger Pernille Elneff, distriktsleder i hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune.
I hendes distrikt er der i dag 270 ansatte. Heraf er 25 unge mænd. Det er fortsat et mindretal, men stort nok til, at det skiller sig ud i en branche, hvor mænd historisk har været få.
En af dem er 20-årige Wictor Wildbork Brüning, som valgte at forlade et andet job for at arbejde i hjemmeplejen. For ham handler arbejdet ikke kun om løn eller erfaring, men også om at gøre en konkret forskel i andre menneskers hverdag.
Også 21-årige Malthe Elneff er blandt de unge mænd, der har fundet vej til hjemmeplejen. Det begyndte som et fritidsjob på hans mosters arbejdsplads, men erfaringerne har siden fået ham til at ændre uddannelsesplaner. Hvor han tidligere så en fremtid inden for skovbrug, går han nu efter at blive fysioterapeut.
Hans historie er ikke enestående, fortæller Pernille Elneff. Hun peger på, at en anden ung mand droppede drømmen om at blive officer og nu læser til sygeplejerske, mens en tredje har skiftet ambitionen om at blive personlig træner ud med planer om en fysioterapeutuddannelse.
Det peger på, at jobbet i hjemmeplejen ikke kun fungerer som et fritidsarbejde, men også som en øjenåbner for unge, der får erfaring med omsorg, relationer og sundhedsfagligt arbejde i praksis.
Forskere ser et nyt mønster
Interessen fra unge mænd er så stor, at der lige nu ikke er plads til flere timelønnede i Pernille Elneffs distrikt. Det gælder både mænd og kvinder, men det særlige ved situationen er ifølge forskningen netop kønssammensætningen blandt de nye ansøgere.
Hanne Marlene Dahl, der forsker i køn og omsorg ved Roskilde Universitet, vurderer, at der er tale om en ny tendens. Hun fremhæver, at hun ikke tidligere har set samme mønster med unge etnisk danske mænd, der i større antal søger mod hjemmeplejen.
“Jeg har ikke set den tendens før. I Malmø er omkring 30 procent af hjemmeplejen mænd, men her er der tale om mænd med anden etnisk baggrund, så at det er unge, etnisk danske mænd, der viser så stor interesse for arbejdet, er nyt,” siger Hanne Marlene Dahl, forsker i køn og omsorg ved Roskilde Universitet.
Ifølge forskeren kan udviklingen hænge sammen med bredere samfundsforandringer. Mænd tager mere barsel end tidligere, og forestillingen om, hvad en mand kan og bør arbejde med, er under forandring. Omsorgsarbejde er i mindre grad end før bundet til traditionelle kønsroller.
Det kan også have betydning, at unge mænd i højere grad ser værdi i arbejde, hvor relationer og mening fylder meget. Hjemmeplejen giver direkte kontakt med mennesker og en oplevelse af at være nødvendig i andres liv – noget, som mange unge ellers kan have svært ved at finde i mere rutineprægede fritidsjob.
Samtidig peger forskningen på, at det sociale miljø på arbejdspladsen er afgørende. Hvis unge mænd møder andre mænd i jobbet, bliver det lettere at se sig selv i rollen og bryde med forestillingen om, at omsorgsarbejde først og fremmest er for kvinder.
Kan få betydning for en presset sektor
Udviklingen i Sønderborg er interessant, fordi hjemmeplejen i mange kommuner kæmper med rekruttering. Hvis flere unge mænd får øjnene op for området, kan det på sigt udvide rekrutteringsgrundlaget i en sektor, der i årevis har manglet hænder.
Det er dog for tidligt at konkludere, om Sønderborg er begyndelsen på en landsdækkende tendens. Men eksemplet viser, at hjemmeplejen kan appellere bredere, end mange måske har antaget, hvis unge først får erfaring med arbejdet og møder rollemodeller, de kan spejle sig i.
For Sønderborg Kommune er signalet allerede tydeligt: Hjemmeplejen er ikke længere kun et klassisk kvindefag i de unges øjne. For en voksende gruppe unge mænd er det blevet et arbejde, der både giver mening her og nu – og som i flere tilfælde også former deres valg af uddannelse og fremtidige karriere.
