Børnenes Keramikværksted er en workshop for børn fra 5-10 år og deres forældre, hvor I sammen kan skabe kreative figurer i ler. Undervejs hjælper Blanca med at introducere materialet og guider jer gennem processen, mens børnene er i centrum og får en enkel indføring i at arbejde med ler.
I kan blandt andet forme små figurer, dyr og ansigter, eller lave lige det, I har lyst til. Ler er inkluderet i billetprisen, og fordi keramik tager tid at færdiggøre, skal de færdige ting hentes ved et senere besøg i værkstedet, typisk efter 14 dage. Husk tøj, der må blive beskidt, eller medbring et forklæde.
Workshoppen foregår på Sønderborghus fra kl. 10.30-12.30. Entré: 110 kr + evt. gebyr. Deltagere: 20. Både børn og voksne skal have billet. Workshoppen giver ikke adgang til at benytte det åbne værksted efterfølgende, da dette fortsat kræver værkstedets intro kursus. Underviser: Blanca.





