Lær keramikens grundteknikker fra bunden af eller opfrisk dine færdigheder. Dette kursus er tilrettelagt til nybegyndere og let øvede, og guider dig gennem de vigtigste arbejdsprocesser, så du efterfølgende er selvstændig og tryg ved værkstedet.
I løbet af kurset dykker du ned i trykketeknik, kvætseteknik, begitning, pølseteknik, bladtryk og glasering. Du arbejder med forskellige lertyper og lærer, hvilke materialer der passer til forskellige projekter. Kurset slutter med en grundig indføring i glasering, så du er fuldt rustet til at arbejde selv i værkstedets åbningstider.
Underviser: Hanne, som siden 1996 har været uddannet formidler i keramik ved Kerteminde håndarbejdsseminarium. Hun har undervist i keramik gennem FOF Syd siden 2022 og arbejder også som museumsvært. Med sin kreative tilgang og lyst til finurlige løsninger kombinerer hun både praktisk håndværk og kunstnerisk vision.












