Rigmor er et dansksproget indierockband med Sarah Wichmann, Oliver Stewart, Victor Sousa og Lasse Lykke i besætningen. Gruppen kommer fra Aarhus og har i 2024 udsendt deres andet studiealbum, "Vælter vi mørket".
Albummet har ført til fine anmeldelser og omtale, blandt andet en forside på musikmagasinet GAFFA. Rigmor har samtidig markeret sig stærkt på scenen og har siden udgivelsen spillet over 50 koncerter rundt i landet, flere steder for udsolgte sale og med fællessang blandt publikum - senest i Store Vega.
Bandet har også gjort sig bemærket uden for Danmark med deres live session på den amerikanske radiokanal KEXP, som blev lagt ud på KEXP's YouTube-kanal og har over 100.000 afspilninger. Efterfølgende har de haft stor succes med optrædener i Sverige, Norge og Grønland og sendt deres dansksprogede musik ud til et bredt publikum.
Entré: 210 kr + evt. gebyr. Lokation: Mejeriet.





