Kulturkalender

Vin & Vinyl Special Edition: Lou Reed

Vin & Vinyl Special Edition: Lou Reed
Rock
29OKT.
OKT.29
torsdag 29. oktober 2026
Kl. 19.00 – 21.00
Biblioteket Sønderborg
100 kr
Køb billet

Vin & Vinyl Special Edition: Lou Reed inviterer til en aften, hvor Lou Reeds musikalske verden foldes ud fra de tidlige, rå udtryk til de senere og mere reflekterede sider af hans katalog. Publikum kan se frem til en blanding af musik, koncertklip, interviews samt oplæsning af både sangtekster og digte.

Lou Reed regnes fortsat som en af de mest markante og indflydelsesrige skikkelser i nyere rockhistorie, og femten år efter sin død fylder hans navn stadig meget i genren. I midten af 1960'erne var han med til at danne The Velvet Underground sammen med John Cale, og efter gruppens opløsning omkring 1970 fortsatte han med en solokarriere, der rummede både store mesterværker og mere ujævne udgivelser.

Aftenens vært er kulturformidler og bibliotekar Andrew Cranfield, som gennem mange år har fulgt Lou Reed tæt. Han fortæller, at han første gang oplevede Lou Reed live i Brixton Academy i december 1984, og siden da har været stor fan. Ifølge Cranfield kan Reed være både rå og lyrisk på samme tid, og hans musik rummer både avantgarde og tydelige spor af den klassiske rock'n'roll fra 50'erne - eller som Reed selv synger: Deep down inside I got a rock'n'roll heart.

Som afslutning spiller Jens Ole Pihl Lou Reedfortolkninger. Han har i mere end 30 år været en del af det rytmiske musikliv i Sønderborg, både gennem egne projekter og som del af bands som Loud Lovers og Pink Floyd Lovers. Hans musikalske udgangspunkt spænder fra klassisk til progressiv rock, og dertil kommer en mangeårig kærlighed til Lou Reed. Entré: 100 kr.

Dette sker også nær dig

Musik, Marked & Festival