Kulturkalender

Det tabte land: Niels Krause Kjær, Oksbøl Friskole

Det tabte land: Niels Krause Kjær, Oksbøl Friskole
Foredrag
08OKT
OKT08
torsdag 8. oktober 2026
Kl. 19.00
Oksbøl Friskole
Gratis
Læs mere

Oksbøl Friskole lægger ramme til et foredrag torsdag 8. oktober kl. 19.00 - 21.00, hvor journalist og forfatter Niels Krause-Kjær gæster Nordals med fortællingen om det bondesamfund, der på få årtier forsvandt, mens storbyen blev det nye ideal, og provinsen endte som taberen.

Udgangspunktet for aftenen er Niels Krause-Kjærs anmelderroste roman "Ude for uden", som tager afsæt i en virkelig vandrebog skrevet af hans far og hans højskolekammerater. Det var alle landmænd, og gennem flere årtier skrev de til hinanden om drømme, håb og skuffelser i en landbokultur under forandring. Niels Krause-Kjær er forfatter til en lang række bøger, blandt andet "Kongekabale", som er filmatiseret. Han har desuden i mange år markeret sig som en af Danmarks dygtigste journalister.

Foredraget samler personlige erindringer, historiske perspektiver og litterær fortælling i en levende form, hvor Niels Krause-Kjær med indsigt og fortællerglæde reflekterer over arv, identitet, kultur og de bevægelser, der har præget det Danmark, vi kender i dag.

Dette sker også nær dig

Foredrag & Debat, Kurser & Workshops, Fællesskab & Netværk, Ture & Oplevelser