På denne workshop i Sønderborg lærer du at fremstille dine egne genanvendelige bivoksklude, som kan være med til at forlænge holdbarheden på blandt andet brød og grønt uden brug af plastik. Der arbejdes med forskellige materialer, teknikker og størrelser, så du kan lave klude, der passer til dit eget køkken.
Forløbet lægger vægt på fællesskab, erfaringsudveksling og små skridt mod en grønnere hverdag. Workshoppen giver også mulighed for at møde andre i Sønderborg, der er optaget af mere bæredygtige vaner. Arrangementet foregår på Kolibri. Entré: 185 kr. Der må forventes en materialeudgift på 50kr. per deltager der afregnes direkte med underviser.





